|
 
Coachingkursus.dk

ARTIKLER
  Karrierecoaching

COACHING LEKSIKON

KONTAKT



Forside > Karrierecoaching



Karrierecoaching

Karrierecoaching er en fremadrettet og handlingsorienteret metode, som hjælper dig med at formulere dine karrieremæssige mål og arbejde dig hen mod dem. Ønsker du at udvikle din karriere og skabe eller finde det job som du brænder for, så er karrierecoaching en mulighed.

Her er nogle eksempler på områder du kan arbejde med:

  • at finde dine mål, inderste ønsker og værdier i forhold til din karriere

  • at blive bevidst om dine faglige og personlige kompetencer

  • at kende dit eget værd og dine egne styrker

  • at blive bevidst om nye udviklingsområder og -muligheder

  • at finde balancen mellem privatlivet og jobbet

  • at bearbejde de overbevisninger der hæmmer dig i at nå dine mål

  • at se karriere i et bredere perspektiv 

  • at starte som selvstændig

  • at styrke evnen til at motivere dig selv og styrke din handlekraft 

  • at udvikle handlingsplaner med fokus på karriereønsker og livsværdier

  • at arbejde med at opbygge og bruge netværk

  • at få sparring i hele jobsøgningsprocessen

  • at udforme ansøgninger og håndtere jobsamtaler.

Stil du selv spørgsmålene, "hvis jeg slipper mine negative overbevisninger om mine egne evner og formåen, hvad er så min drømmekarriere", hvordan og hvornår bruger jeg mig selv på den bedste måde, og hvad er det jeg lige nu ikke lever ud af mig selv, mine ressourcer og mine kompetencer?

Coachens opgave er at hjælpe og støtte den optimale udnyttelse af dine ressourcer, og du flytter dig ved hjælp af dine svar på coachens spørgsmål.

Karriere, karriereplanlægning, talentudvikling, kompetenceafklaring, jobprofiler m.m. er nogle af de mange ord, som vi hører i virksomheder og organisationer i dag. Det handler både om professionalisering af de interne HR-processer, det handler om at tiltrække de gode medarbejdere, og især handler det om at fastholde de gode medarbejdere og gerne accelerere deres dygtiggørelse til nytte for både virksomheden og medarbejderen selv. Det betyder også, at der stilles større og større krav til lederne omkring medarbejderudviklingssamtalerne – mange steder kaldet MUS-samtaler – og til ledernes daglige opfølgning, feedback og opmuntring af medarbejderne.












Du er her: Karrierecoaching - Alt om coaching

Det_ubevidste - Kompetenceudvikling - Mentor - Personlig_udvikling - Psykoterapeut - Psykoterapi - Teambuilding - Uddannelse - Coachingkursus -